Clio stiller et statistikmodul til rådighed. Her er det muligt at se, hvor meget skolen har brugt de forskellige portaler.

Du finder modulet på statistik.clioonline.dk.

Indtast din skoles brugernavn og adgangskode, og klik på Login. Hvis din skole ikke har fået oprettet login-oplysninger til modulet, kan du kontakte Clios support. Så kan vi klare det med det samme. Du skal have dit brugernavn til dit UNI-Login samt din skoles sekscifrede institutions-ID ved hånden for at få oprettet jeres login:

Linjediagrammet

Når du er logget ind, bliver du (sandsynligvis) præsenteret for en graf, der viser forbruget på den første af skolens portaler:

Grafen giver et statistisk overblik over, hvor mange sidevisninger – det vil sige hvor mange sideopdateringer – en portal har haft over en given periode.

Du har mulighed for at justere på visningen ved hjælp af nogle filtre under grafen.

Under Institution har du mulighed for at vælge én eller flere skoler. Hver skole vil da have hver sin graf i forskellige farver:

Under Brugere kan du vælge mellem at se statistik for elevernes brug, for lærernes eller for begges. Klik i rullemenuen for at åbne den:

I rullemenuen, der blot hedder Filter, kan du vælge, om du vil have vist statistik for et tidspunkt på dagen, for en given dato eller for en hel uge. Filteret her er tilknyttet Tidsperiode, som jeg nævner længere nede:

Under Portaler vælger du den eller de portaler, du vil se statistik for. Klik i feltet for at til- og fravælge enkelte portaler:

Under Tidsperiode bestemmer du, hvilken tidsperiode du ønsker at se statistik for. Klik i felterne for at få mulighed for at vælge nye datoer:

Datatabellen

Under grafen og de forskellige filtre kan du finde de rå tal, hvis du ikke er interesseret i en visuel præsentation i form af et linjediagram:

Tallene har du mulighed for at eksportere til et Excel-ark. Du klikker blot på Excel oppe til højre: